spacer
F. L. Smidth bag USA-cementfabrik

Skal opføre 247 mio. dollar-produktionsanlæg til cementklinker.

Det amerikanske firma Holcim Inc. har hyret danske F. L. Smidt & Co. til at bygge en ny cementfabrik i Ste. Genevieve i staten Missouri i USA.
Projektet har en samlet værdi på 247 mio. dollar.

F. L. Smidth skal opføre produktionslinie til cementklinker med en kapacitet på 12.000 tons i døgnet eller over fire millioner årstons.

Holcim Inc., der er et datterselskab af en af de førende globale cementproducenter, schweiziske Holcim Ltd., har i seks år arbejdet på de nødvendige forundersøgelser og godkendelser fra de statslige og føderale myndigheder.

Fabrikken opføres med det mest moderne udstyr og teknologi, og ifølge F. L. Smidt bliver det et af verdens mest miljøvenlige anlæg.
-ls




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden