spacer
Byggeriet danner digitalt netværk

Når der skal bydes på offentlige opgaver i 2007 skal det ske med 3D-projektering, projektwebs, digitalt udbud og digitale driftsdata. Det skal branchen geares til, og den opgave går en række organisationer fra byggeriet nu sammen om at løfte.

Dansk Byggeri, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq og BAT-kartellet dannet et netværk, der har fået 16 mio. kr. fra Socialfonden, Fonden Realdania, og forskellige uddannelsesfonde til oplysning og uddannelse af branchen.

- Byggeriets virksomheder står over for en stor opgave, når visionen om digital kommunikation skal realiseres. Vi vil i nærmeste fremtid invitere andre interessenter med i netværket for at skabe den bredest mulige opbakning. Men også byggeriets uddannelsesinstitutioner kommer til at spille en vigtig rolle, når det gælder om at klæde byggeriet på til at kommunikere digitalt, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Netværket holder konference den 21. februar, hvor der fortælles mere om opgaven, og den 28. februar er det uddannelsesinstitutionernes tur til at afholde workshop over de forskellige lærings- og uddannelsesaktiviteter, der skal iværksættes.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden