spacer
Tegn dit eget badeværelse

Også køkken- og badindretning rider med på de nyeste teknologiske landvindinger. Blandt dem, der er længst fremme, er Hafa, som med sin nye online badeværelsesindretning udnytter mulighederne på nettet fuldt ud.

Via leverandørens hjemmeside www.hafa.dk kan forbrugeren tegne badeværelset i 2D og se resultatet i et levende 3D miljø.
De samme tegnemuligheder er før set på egentlige badeværelses-CD’ere, men her er funktionaliteten taget skridtet videre og med et resultat på skærmen, der er meget tæt på virkeligheden.

Forbrugeren færdiggør sin skitse på skærmen derhjemme og udarbejder en tilhørende indkøbsliste med priser. Derefter er det ned til en Hafa-forhandler, som igen via nettet kan klikke sig ind på kundeskitsen og derfra lave en præcis opmålt tegning og handlingsplan for operation ”drømme-badet”.

Det er svenske Room 328, der har udviklet hjemmesiden for Hafa, og det er også Room 328, der opererer badeværelses-programmet for Hafa.
Svenskerne har lavet ligende CD-versionerede baderumsprogrammer for en række andre leverandører som Höganäs og Evers.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden