spacer
Danske arbejdsregler på polsk

Arbejdstilsynet vil hjælpe østeuropæiske håndværkere.

I stigende grad kommer østeuropæiske og især polske håndværkere ind på det danske arbejdsmarked. Ofte er de totalt fremmedgjorte i forhold til danske forhold. Det kan medføre en udnyttelse af dem, hvilket der er flere eksempler på.

Arbejdstilsynet (AT) prøver nu at komme i kontakt med håndværkerne, så de i det mindste ved, hvad AT er, og at der gælder en række sikkerhedsregler på deres arbejdsområde.

AT har udsendt en række foldere, der på polsk beskriver de gældende regler. I første omgang er der udarbejdet foldere om sikkerhed i forbindelse med gravearbejde og stilladsarbejde. AT overvejer at oversætte dem til flere sprog.
Se nærmere på AT’s hjemmeside her.
-ls.



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden