spacer
Danske Trælast skifter navn

Fra i morgen 1. februar har koncernen et nyt brand.

Selv om navnet Danske Trælast indeholder ordet ”danske” har byggemateriale-koncernen alligevel valgt at forkorte det og sige det på engelsk. Fra i morgen den 1. februar forvandles navnet Danske Trælast A/S til DT Group A/S.

Ifølge koncernchef Steen Weirsøe skyldes navneændringen at, et engelsk navn gør sig bedre.

- Koncernen har i mange år ikke kun været dansk, som Danske Trælast-navnet hidtil har afspejlet. DT Group er en koncern, der opererer i hele Norden, og vi har indkøbskontorer i Baltikum og Sydøstasien. Vi sælger alt til byggeriet gennem koncepter, der er nøje tilpasset vores kunder, og fordi vi er så stor en international spiller på markedet er det vigtigt, at koncernen har et navn, som alle kan udtale, skrive og forstå, lyder det fra Steen Weirsøe.

Det nye navn er måske også en lille opvarmnings-øvelse til en kommende international overtagelse af Danske Trælast, der er sat tilsalg af ejeren, kapitalfonden CVC Capital Partners.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden