spacer
Murerne bliver opfindsomme

Gode idéer og smarte løsninger opstår ofte hos dem, der til daglige arbejder med tingene. Det er tanken bag oprettelsen af et nyt ”opfinder-netværk” indenfor murerfaget. Netværket skal danne skole, så lignende netværk senere opbygges hos andre faggrupper.

I det såkaldte innovationsnetværk skal idéerne opstå ude i de enkelte små murervirksomheder og udvikles til egentlige produkter og løsningsmodeller gennem samarbejdet i netværket. Tanken er, at innovative virksomheder og enkeltpersoner kommer til at fungerer som dynamo for resten af branchen.

Oprettelsen af netværket sker som et demonstrationsprojekt, der løber i halvandet år. Netværkets medlemmer får i første omgang tre hovedområder de kan være kreative indenfor: indervægge, badeværelser, helvægskonstruktioner.

Dannelsen af netværket sker i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, 3F, Murerfagets Oplysningsråd, Murerfagets Fællesudvalg og SBi.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden