|
|
Nedlagte rådhuse bør omdannes til idræts- og kulturformål, mener fond
Rådhuse, der står tomme efter kommunalreformen, bør ikke per automatik sælges. Rådhusene kan i stedet komme borgerne til gode ved at blive benyttet til idræts-, kultur og fritidsformål.
Det mener Lokale- og Anlægsfonden, der står klar til at støtte de rigtige projekter.
- Kommunerne bør tænke sig om to gange, inden de sælger rådhusene til erhverv eller boliger. Rådhusene er ofte kvalitetsbyggerier med en perfekt beliggenhed midt i byen, og dermed perfekt egnede til de idræts- og kulturformål, forklarer Fondens direktør, Torben Frølich.
- Rådhusene kan blive lokale kraftcentre i de mindre byer, og vi går gerne ind i sådanne projekter med rådgivning og penge, siger han.
Opfordringen kommer efter en rundspørge fra Ritzaus Bureau vurderer, at et tocifret antal rådhuse kan blive tømt for indhold og derfor solgt efter kommunesammenlægningerne.
- nn
|
|
|
|
|
|