spacer
Kvadratmeter-junglen ryddes

”Tillykke med jeres nye lejlighed – men den virker meget større end vores, og den er da også på 85 kvadratmeter!”

Et tilfældigt citat taget fra en sikkert ofte forekommende samtale, når snakken går på størrelsen af lejligheder eller huse.
Der kan nemlig være stor forskel på, hvor mange kvadratmetre bygninger egentlig rummer afhængigt af, hvordan optællingen foretages.
Tæller murtykkelsen med eller kun det indvendige areal, er adgangsvejene inkluderet, osv.

I dag er der bare ikke en entydig opgørelsesmetode for, hvad der skal medtages i optællingen af kvadratmetre. Det har betydning for alt lige fra beregningen af tilskud til støttet byggeri og størrelsen af ejendomsskatterne, som opkræves på grundlag af BBR-registeret.

De forskellige styrelser og ministerier arbejder således ud fra forskellige opgørelsesmetoder, men nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt Dansk Standard om at rydde op i kvadratmeterjunglen. DS kommer derfor i løbet af 2006 med en ny standard for, hvordan bygningers netto- og bruttoareral opgøres.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden