spacer
Vest-Wood fortæller om logistik

Dørproducent inviterer til gå-hjem-møde om erfaringer med SCM.

I december blev dørproducenten, Vest-Wood, købt af amerikanske Jeld-Wen for et rekordbeløb. Det eftertragtede danske firma har gennem flere år oplevet markant vækst, og det skyldes ifølge firmaet blandt andet en stor satsning på SCM - Supply Chain Management. Filosofien er, at effektiv logistik er basis for vækst.

Denne prioritering medførte, at virksomheden i år modtog Den Danske Logistikpris, der uddeles af Logistikselskabet, DRF (Dansk Rationaliserings Forening) og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

Nu inviterer Vest-Wood i samarbejde med DRF til et gå-hjem-møde onsdag den 25. januar fra klokken 14-17 hos Vest-Wood i Herning.

Dagsordenen er:
- Vest-Woods forretningsmodel.
- SCM i Vest-Wood med detaljeret indblik i metoden bag.
- KPI-målinger som redskab.
- Fremadrettede aktiviteter
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden