spacer
DeWalt hopper på 36V-bølgen

Travle håndværkere skal ha’ stærke akku’er med den nyeste batteriteknologi. Den erkendelse er DeWalt også nået til, og værktøjsproducenten lancerer nu en helt ny professionel serie med 36 volts lithium-Ion batterier på de europæiske markeder i 2006.

Den produktivitetsmæssige gevinst ved serien er mærkbar. 36V batterierne giver ifølge DeWalt 2-3 gange længere anvendelsestid og dobbelt så meget effekt som 18-volts værktøjet.

Dermed svarer DeWalt igen på udspillet fra Milwaukees V28 serie og Bosch’ 36 volts akku’er, der også benytter li-ion batterier og som begge blev introduceret i løbet af 2005.

Den nye DeWalt serie bliver ganske omfattende. Den kommer til at indeholde slagboremaskiner, bajonetsave, rundsave, slagnøgler, borehamre, stiksave, lamper og kombipakker.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden