spacer
Danmarks første atletikhal

Ny kæmpehal giver jyderne mulighed for at dyrke atletik hele året

Danmarks første hal til indendørs atletik bliver opført i Limfjordsbyen Skive. Dermed bliver det muligt for de jyske atletikudøvere at holde formen vedlige også om vinteren.

Atletikhallen bliver på 4.000 m2 og kommer desuden til at rumme to tennisbaner og seks minitennisbaner samt faciliteter til badminton, hockey, golf, bueskydning, klatring m.v.

- Det er pragtfuldt. Hallen vil helt sikkert løfte den jyske atletik og for den sags skyld også den danske. I Sverige har de mange af den type haller, og vi ved alle, hvad det har betydet for svensk atletik, udtaler Jørgen Weinreich, næstformand i Dansk Atletik Forbund.

Det er en støttebevilling på 2,5 mio. kr. samt et lån på 13 mio. kr fra Lokale- og Anlægsfonden, der har muliggjord opførelsen af hallen.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden