spacer


Beton – også fremtidens materiale

Teknologisk Institut og kunstner slår et slag for beton på en anden måde.

Mange bygherrer fravælger stadig beton, fordi byggematerialets image stadig ikke er kommet sig over 60’erne og 70’ernes store betonbyggerier. Det synes Teknologisk Institut er en stor skam. Så instituttet bruger mange kræfter på at promote materialet på forskellige måder.

Det seneste tiltag er et samarbejde med kunstneren Esben Kleeman, som har lavet en række skulpturer i beton. Kunstværkerne viser materialets mange muligheder som et plastisk og meget ekspressivt materiale.

I samarbejdet med Teknologisk Institut har Esben Kleeman eksperimenteret med at anvende utraditionelle støbeforme fremstillet i flamingo, som er et blødt og fleksibelt materiale, som er nemt at forarbejde.
Flamingoforme giver flere muligheder for at skabe figurer og fremspring i betonoverfladen, end hvis der er tale om støbning i stålforme.

Resultatet af ”kunst møder videnskab” kan ses i øjeblikket på Charlottenborgs Efterårsudstilling. Udstillingen hedder ”Labyrinter - Kunstens Rum”.
-ls.

Tekst til billede:
Beton på en ny måde skabt af kunstneren Esben Kleeman kan ses på Charlottenborgs Efterårsudstilling.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden