spacer
Banedanmark udliciterer igen

Vedligeholdelse af banearealer overgår til stort entreprenørfirma.

Banedanmark er i gang med at sælge ud af virksomhedens serviceområder. Efter blandt andet at have udlicitere en del it og andre driftsområder er det nu vedligeholdelse af banearealer, som andre skal tage sig af. I første omgang handler det om Nordjylland.

Fra 1. januar har entreprenørfirmaet NCC fået ansvaret for at vedligeholde arealerne langs med 310 kilometer jernbane i det nordlige Jylland.

NCC lover, at alle berørte Banedanmark-medarbejdere bevarer deres kendte arbejdspladser – med NCC som arbejdsgiver.

Kontrakten med Banedanmark løber over fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Kontraktsummen er på 26 mio. kr. over alle fire år.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden