spacer
Større fremgang end forventet

Rockwool-kvartalsrapport medfører opjusteret forventet resultat for 2005.

Det går godt for Rockwool International A/S. Kvartalsrapporten for tredje kvartal viser, at virksomheden i de første ni måneder af året har haft en fremgang, der er større end forventet, og det får virksomheden til at opjustere det forventede 2005-resultat fra 500 mio. kr. til 550 mio. kr.

Ifølge en pressemeddelelse fra Rockwool har årets første 9 måneder været præget af en positiv salgsudvikling på næsten alle de markeder, hvor koncernen opererer.
Markedsudviklingen i Rusland har været særdeles positiv. På enkelte markeder har der dog ikke været den forventede markedsvækst. Det drejer sig især om Tyskland og Polen.

Omsætningen i de første tre kvartaler er på 7.077 mio. kr. - hvilket er en stigning på 10,5 % i forhold til 2004, hvor omsætningen var på 6.405 mio. kr.
Ifølge firmaet skyldes fremgangen i omsætningen bedre salgspriser og en volumenfremgang på de fleste markeder.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden