spacer


Salget af Vest-Wood på plads

Den amerikanske gigant Jeld-Wen som ventet køber af den store danske producent og leverandør af dørløsninger.

Door Holding, der ejer Vest-Wood, og den amerikanske dørgigant Jeld-Wen, er nået til en endelig aftale om salget af Vest-Wood, der er Europas største producent og leverandør af dørløsninger.

Parterne er enige om ikke at offentliggøre salgsprisen i handlen, hvor den endelige overdragelse af aktierne er betinget af sædvanlig lovgivningsmæssig godkendelse og forventes at finde sted indenfor få måneder

Det var i juni 2002, at Vest-Wood blev opkøbt af Door Holding, der er et konsortium ejet af investorer, ledet af de to danske investeringsfonde Axcel og Polaris og det schweiziske LODH Private Equity AG

Vest-Wood, der i år venter at nå en omsætning på ca. 3,5 mia. kr. og et overskud, der er højere end de 264 mio. kr., der blev opnået i 2004, er i dag markedsledende på det nordiske marked.

Jeld-Wen, der blev startet som et lille savværk i Oregon i 1960, er en virksomhed med mere end 150 afdelinger og 20.000 medarbejdere i omtrent 20 lande på verdensplan.
Handlen menes at ligge i underkanten af fire mia. kr.
-Jhan.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden