spacer
Bravida udvider repertoiret

Ud over el, vvs og ventilation satser firmaet massivt på automationsaktiviteter.

En af de helt store installationsvirksomheder, Bravida Danmark A/S, er i fuld gang med en aktivitets-udvidelse. Ud over el, vvs og ventilation satser firmaet nu på automationsområdet.

Bravida har netop overtaget automationsafdelingen hos Høier og Vendelbo A/S.
Afdelingen overgår til Bravida’s kontor i Brøndby, hvorfra eksisterende kunder bliver betjent.

- Jeg ser frem til samarbejdet med de nye kunder. Vi har en klar ambition inden for automation om at vokse. På den måde kan vi tilbyde vores kunder de bedste ydelser til det mest fornuftige priser. Det har været naturligt for os at styrke vores afdeling med dygtige medarbejdere, der har de rigtige kompetencer, siger Søren Andersen, der er ansvarlig for automationsområdet i Bravida Danmark.

Bravida tilbyder automationsløsninger til industrien og forsyningssektoren.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden