spacer
Oprør mod kemikalier

160.000 underskrifter opfordrer til øget kontrol med farlige stoffer.

Bekymringen for kemikalier og deres indflydelse på mennesker vokser. Kemikalierne er der alle vegne i plastprodukter og andet. Mange frygter, at myndighedernes krav er for små, og undersøgelsen af området ikke er god nok.

WWF Verdensnaturfonden har netop indsamlet 160.000 underskrifter fra hele Europa. De 160.000 personer har skrevet under på, at de europæiske politikere skal gennemføre en skrappere kontrol af de farlige kemikalier.

- De mange underskrifter viser, at folk er bekymrede for de farlige stoffer fra de mange produkter, vi bruger hver dag. Både fordi de kan påvirke menneskers sundhed, og fordi de kan ødelægge naturen, lyder det fra generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen.

Organisationen håber, at EU-parlamentet vil lytte til borgernes bekymring, når de om få uger skal stemme om den nye kemikalielov, REACH.
WWF opfordrer til mere sikre kemikalier; bedre registrering af skadelige stoffer; de farlige kemikalier erstattes med sikrere alternativer.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden