spacer
Nemt med Nemkonto

Nu bliver det nemmere, når virksomhederne skal modtage penge fra det offentlige. Fra november går Nemkonto i luften, og det betyder, at virksomheden registreres med bare én konto i stat, amt og kommune.

- Nu skal virksomhederne ikke længere oplyse deres konto, hver gang de er i kontakt med det offentlige, men kan give et kontonummer én gang for alle. Det betyder også, at udbetalinger ikke havner på de forkerte konti, fortæller projektchef Jørn Jensen fra Dansk Byggeri.

Nemkonto er endnu et led i digitaliseringen af det offentlige. E-faktura er en del af denne digitalisering, men ulig e-faktura spås Nemkonto øjeblikkelig succes.

- Vi har været i tæt kontakt med myndighederne gennem hele planlægningen af Nemkonto for at sikre os, at resultatet blev fleksibelt, og at overgangen til Nemkonto sker med mindst mulig gene for virksomhederne. Og jeg er overbevist om, at virksomhederne vil opleve den nye konto som en administrativ lettelse, siger Jørn Jensen.

Virksomhederne vil i løbet af kort tid modtage et brev fra Nemkonto med et kontoforslag. Ønskes en anden konto, kan den foreslået Nemkonto ændres i virksomhedens eget pengeinstitut.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden