|
|
I en række byer er der i de senere år blevet nedlagt kaserner. De fleste steder får de gamle militærbarakker nyt liv - kulturelt, uddannelsesmæssigt eller som boliger. Således også i Viborg, hvor ejeren af den nedlagte kaserne, Viborg Kommune, netop har valgt den sidste løsning – de gamle bygninger skal ombygges til boliger i form af en slags ungdomsby.
Viborg har udvalgt entreprenøren NCC, der sammen med Arkitema og Tækker Rådgivende Ingeniører har projekteret ungdomsbyen med i første omgang 75 boliger.
- Projektet tager udgangspunkt i en social vision om at skabe en sprudlende og anderledes atmosfære - et fremtidens kollegium til nutidens ungdomskultur, lød bedømmelsesudvalgets vurdering af projektet.
Byggeriet går i gang om få uger.
-ls.
|
|
|
|
|
|