spacer
Byggeriet vil ha’ de ledige

Byggebranchen har nået smertegrænsen for manglende arbejdskraft. Det er derfor sød musik i Dansk Byggeris øren, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen lover fornyet beskæftigelsesindsats og opstramning af rådighedsreglerne.

- Det er et vigtigt signal, som beskæftigelsesministeren sender til de ledige og til hele beskæftigelsessystemet. Indsatsen med at få ledige i arbejde skal opprioriteres. Det er en uholdbar situation, at der er 160.000 ledige, samtidig med at der er en udækket efterspørgsel efter arbejdskraft, siger Dansk Byggeris adm. dir. Jens Klarskov.

Samtidig benytter Klarskov sig af anledningen til at opfordre ministeren til at luge ud blandt de registrerede ledige.

- Det er min opfattelse, at de fleste personer med kvalifikationer, der efterspørges i bygge- og anlægsbranchen, allerede er i arbejde. Derfor er der brug for at stramme rådighedsreglerne, så der kan skabes klarhed over, om der skulle være nogen, der ikke aktivt søger arbejde. Ligeledes vil det være godt, hvis vi kan få en afklaring af, om alle de personer, der er registreret som ledige, vitterligt står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik er der 2.200 registrerede ledige på landsplan i TIB’s a-kasse for august måned. De fleste af dem bør være reelt ledige, når der tages hensyn til midlertidig ledighed i forbindelse med jobskifte, virksomhedslukninger etc.
Samtidig er ledigheden nogenlunde ensartet fordelt på aldersklasserne.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden