spacer
Cowi går mod øst

Cowi gearer op i central- og østeuropa. Rådgivervirksomheden har gennem flere år haft opgaver i både Serbien og Tyrkiet, og har nu besluttet at udvide aktiviteterne med etablering af datterselskaber i de to lande.
I oktober er der åbnet kontor i Serbiens hovedstad Beograd og sidst på året åbnes et kontor i Tyrkiet.

Det er udsigten til at få de to lande ind i EU og dermed et kommende vækstmarked for rådgiverbranchen, der har fået Cowi til at rykke.
Selv om EU har store problemer med at finde fælles fodslag overfor Tyrkiets ønsker om optagelse, så er der allerede givet tilsagn til Tyrkiet om optagelse, og der er afsat en pulje på 1 mia. euro til at bringe landets infrastruktur og miljø op på EU-standard.

Kun én leverandør
Cowi tror på succes på begge markeder, dels fordi man har opbygget et stort netværk fra flere års opgaveløsning, dels fordi man tilbyder en fuld rådgiverpakke.

- Vi adskiller os ved bredden i vores rådgivning, fordi vi kan rådgive inden for hele feltet fra politik over lovgivning til infrastruktur, organisation og finansiering.
Hvor de fleste andre rådgivningsvirksomheder i både Tyrkiet og Serbien skal hente hjælp ude fra, kan vi selv levere alt under Cowi-hatten. Det er one-stop-shopping for vores kunder, siger projektchef Claus Hvashøj Jørgensen.

I Serbien skal det nye datterselskab især arbejde med opgaver inden for transportsektoren, mens det tyrkiske selskab skal løse opgaver inden for miljø, vand og økonomi.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden