spacer
J&B Entreprise i betalingsstandsning

Det store fagforeningsejede byggefirma er ved at knække efter længere tids dårlig økonomi.

Byggebranchens største kooperative virksomhed, hvor halvdelen af aktierne er ejet af fagforeningen 3F, har det skidt. Efter et bestyrelsesmøde i aftes er der i dag indgivet anmeldelse til Sø- og Handelsretten om betalingsstandsning, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Det sker efter længere tids anstrengt økonomi. I forbindelse med betalingsstandsningen indsættes to tilsynsførende, der sammen med direktionen skal forsøge at finde en løsning.

- Betalingsstandsningen giver virksomheden et pusterum. Direktionen og de to tilsynsførende skal benytte betalingsstandsningen til af al kraft at forsøge at rekonstruere virksomheden og dermed videreføre hele eller dele af virksomheden, udtaler næstformand i J&B Entreprises, John Larsen, til Nyhedbrevet 3F.

Virksomhedens nuværende entrepriser fortsætter under betalingsstandsningen.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden