spacer
Tegl- og mursten i mange farver

Gammel brændingsteknik giver flere muligheder i byggeri.

Tegltag og murstensmuren behøver ikke at begrænse sig til få farver. En ny og egentlig gammel brændingsteknik gør det muligt at brænde stenene, så de kommer ud af ovnen med både grå, grøngrå, blågrå, sølvgrå og sorte farver.

Det giver mange flere muligheder for arkitekter, bygherrer og private, når der skal designes bygninger.

De nye farver kommer frem takket være en brændingsmetode, der egentlig er gammel, oplyser Teknologisk Institut.

I princippet er det samme teknik, som blev brugt til fremstilling af de sorte jydepotter.
Brændingen sker i en såkaldt periodisk ovn, hvor der er overskud af ilt. Det er ilten sammen med grundmaterialets - lerets beskaffenhed, der er afgørende for de forskellige farver.

Læs mere om teknikken på www.teknologiportalen.dk.
-ls.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden