spacer
I spa og damp

Kroppen nyder godt af den større fokus på indretning af badeværelset.


Samtalekøkkenet har i lang tid opsuget opmærksomheden hos forbrugere og producenter, men nu har snakken listet sig ind på badeværelset, som i stadig højere grad er i fokus, når folk ønsker forbedringer i deres hjem. Og det nyder kroppen i hvert fald godt af.

I mange badeværelser er det ene hjørne fyldt op af et spabad. Spabadet er for alvor slået igennem herhjemme. Et nyt fænomen, dampkabinen, er også på vej.
Både spaen og dampkabinen eller kombinationen af de to kan være udstyret med alle mulige bekvemmeligheder ud over de traditionelle. I dag er der både indbygget telefoner og musikanlæg.

De nye redskabers invasion af badeværelset afspejler tidsånden, mener Anders Boesen, indehaver af firmaet Nordic-Spa, der leverer både spabade og dampkabiner.

- I dag ønsker folk at forkæle dem selv mindst et kvarter hver dag. Og her er et spabad eller en dampkabine en hurtigt og nem måde, siger han.

Ifølge Anders Boesen sælger spabadet hos alle samfundsgrupper. Det er ikke længere kun eksklusivt, selv om der også findes meget eksklusive modeller. Spaen har fået bugt med Janteloven.

- Den danske mentalitet er, at vi ikke må føre os for meget frem materielt. Og det lå nok lidt i luften, at det at installere et spabad var lige i overkanten. Men det er heldigvis ovre nu, siger han.

Dampkabinen har ikke samme udbredelse. nders Boesen mener, at det skyldes, at fænomenet er så fremmed for danskere.

- Vi har solgt mange dampkabiner til vestkyst-sommerhuse, der lejes ud til tyskere. Syd for grænsen har man en anden tradition for dampbade og lignende. Men det skal nok slå igennem herhjemme også, mener han.
-ls.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden