spacer
Usikker sikring

Mange virksomheder behandler ikke sikringsområdet seriøst nok, og det kan koste dyrt – menneskeligt og økonomisk.

Af Lars Solberg

Selv på de mest tjekkede virksomheder er der ofte et område, som halter bagefter – og det er sikringen af firmaet. Der kan være ofret masser af penge på gitre, alarmer, detektorer og andet sikringsudstyr, men der mangler ofte en overordnet koordinering, så tingene klapper ved den kriminelle premiere.

Det mener Bo Nygaard Sørensen, der er leder for Sikring & Sikkerhedsafdelingen hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

DBI er en selvejende og almennyttig institution, der mest er kendt inden for brandområdet, men nu også rådgiver, uddanner og inspicerer virksomheder omkring sikring og sikkerhed. Bo Nygaard Sørensens afdeling uddanner og rådgiver primært omkring sikring hos virksomheder.

Og der er brug for masser af rådgivning, mener han.
- Sikringsområdet er komplekst, da det kræver både teknisk og menneskelig indsigt at forvalte det ordentligt. Det er meget vigtigt, at der er begge elementer. Ofte kan vi opleve en masse dyrt hardware, der er sat op. Men overblikket og den menneskelige indsigt mangler. Og så kan man opleve, at de forskellige sikringssystemer i firmaerne spænder ben for hinanden, siger han.

Ufølsomme følere
Som eksempel nævner han en nyopført kontorbygning, hvor der var opsat en masse dyrt gear til at registrere og forebygge indbrud.
Men da indbruddet kom, sagde alarmerne ikke en lyd – de blev ikke aktiveret. Og det var endda et klodset indbrud med et smadret stort vinduesparti.

De dyre rumfølere i loftet, der skulle aktivere alarmsystemet, registrerede intet. Forklaringen var, at virksomheden, kort efter den havde sat detektorerne op i loftet, fandt ud af, at akustikken i rummet var for dårlig. Man monterede nogle ekstra loftplader og skar huller til følerne. Grundet den nye 'indpakning' kunne følerne ikke registrere svingningerne i rummet.

Der forsvandt en del it-udstyr på den konto.

- Det er egentlig meget sigende. Generelt er virksomheder bevidst om, at der skal være sikringsudstyr. Af egen vilje eller efter henstilling fra forsikringsselskaber investerer de i noget dyrt teknik, men i mange tilfælde installeres det forkert. Det er både ærgerligt og for dumt, siger Bo Nygaard Sørensen.

Blå mand
Han mener, at det blandt andet skyldes den såkaldte 'blå mands'-mentalitet.
- Som regel er det den tekniske servicemedarbejder, der oven i alle andre opgaver også lige får tjansen med at holde øje med sikringsudstyret. Der er ikke noget i vejen med, at han får opgaven. Han skal bare have en ordentlig indføring og uddannelse til at håndtere den. Det skal virksomheden ofre, ellers kan den få store problemer, når der sker noget dramatisk, siger Bo Nygaard Sørensen.

Til det formål har Sikring & Sikkerhed designet fire uddannelser, der er standardiseret og godkendt i Europa, og som kan give en bedre indsigt i indkøb og integration af sikringssystemer.

Det seneste kursus hedder Strategisk Sikringsleder. Her uddannes folk til et område, der ifølge Bo Nygaard Sørensen næsten ikke kan undervurderes.
- Strategisk sikkerhed handler om den menneskelige faktor. At sikre sig mod udefrakommende farer kræver overblik og strategisk tankegang. Man skal analysere det sete og være i stand til at imødegå mulige farer, og det kan rimeligt hurtigt læres, siger han.

Trusselsbillede
Kurset indeholder blandt andet emner som risikoanalyser og driftssikkerhed. Men det bærende princip i kurset er årvågenhed og opmærksomhed - man skal i højere grad trænes mentalt til at forudse og imødegå farer. Og i de senere år er det blevet mere relevant end nogensinde før.

- Trusselsbillederne i det moderne samfund er på alle niveauer blevet anderledes.
Terroraktionen i New York har medført, at overvågningskameraer og hegn fylder mere både i det offentlige rum, på arbejdspladser og havne. Men alle disse fysiske anordninger, der indeholder det mest moderne isenkram, har ikke kunnet forebygge terroraktionerne hverken i Madrid, London eller New York. Men måske havde der været en chance for at forhindre det – eksempelvis hvis nogen havde koordineret de mange efterretningsoplysninger inden 11. september. Det er den menneskelige faktor, vi skal stole på, og hvis opmærksomheden optrænes, kan den i bedste fald forhindre en aktion, siger Bo Nygaard Sørensen.

Dyster fremtid
Han tror, at fremtiden for virksomheder på sikringsområdet byder på en række dystre problemstillinger på sikringsområdet. Det handler ikke bare om at beskytte sig mod berigelsesindbrud. Terror og anden ekstremisme – blandt andet dyrerettighedskamp, som den ses hos elementer fra organisationer som Animals Liberation Front - vil komme til at fylde mere.

- Sikringen på virksomheder er desværre vigtigere end nogensinde før. Den skal være i orden. Så erhvervslivet bliver nødt til at gribe området mere professionelt an, siger Bo Nygaard Sørensen.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden