spacer
Styrket position i hårdttræ og finer

DLH Træ & Byg overtager driften i Risør Træ & Finer i Rødovre

For at styrke positionen inden for handel med hårdttræ og finer i det østdanske markedsområde overtager DLH Træ & Byg A/S med virkning fra den 1. oktober 2005 driften i Risør Træ & Finer i Rødovre.

Aktiviteterne i Risør Træ & Finer sammenlægges fremover med hårdttræsaktiviterne i Walter Jessen på Walter Jessens adresse i Brøndby.

- Risør Træ & Finer har et stærkt navn inden for hårdttræ og finer, hvor firmaet har specialiseret sig, og det har et ekstremt kompetent personale. Når det gælder projektløsninger med hårdttræ og finer, har firmaet betydelig knowhow. Walter Jessen og Risør Træ & Finer supplerer hinanden virkelig godt indenfor især hårdttræ, og sammenlægningen vil styrke Walter Jessens markedsposition fremover, oplyser adm. direktør Uwe Plugge, Walter Jessen.
Det er udelukkende aktiviteterne i Risør Træ & Finer, der overtages, altså ikke selve bygningerne, og personalet i Rødovre overflyttes nu til Walter Jessens kontorer.
Risør Træ & Finer var oprindelig et familieforetagende og har senest været ejet af direktørerne Bent Risør og Finn Nielsen.
-jhan





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden