spacer


Tegl med tryk på

Mursten med årstalsstempel knytter nyt bladhus til historisk banegårdsbygning

Man skal helt tæt på facaden af Århus Stiftstidendes nye bladhus for at lægge mærke til det. ’2005’ står der med fire sirlige tal i et negativt aftryk på nogle af kopperne af de gulbrændte mursten til den fuldmurede facade. Tallet vil for fremtiden bekendtgøre året for indvielse af huset.

Den samme detalje findes på nabobygningen, Århus Hovedbanegård. ’1927’ står der med samme sirlige tal på kopperne i gulstensfacadens massivt murede Kochs-forbandt.

Årstallet fortæller om grundstensnedlæggelsen for hovedbanegården, der først blev taget i brug i 1929.

Håndstempel
Der er en lang tradition herhjemme for at stemple mursten. Det er dog yderst sjældent, at det bliver gjort i dag, hverken med årstal eller andre kendetegn som for eksempel producentens navnetræk.

- Årstallet på murstenen er lavet på helt traditionel vis med et håndstempel, som vi har fået fremstillet hos en gravør specielt til denne opgave. Stemplet er lavet, når leret er blevet læderhårdt efter at have tørret et døgns tid, fortæller Jakob Rømsgaard fra Vindø Teglværk ved Hobro, der har fremstillet murstenene til Århus Stiftstidendes hovedsæde.

- To steder er der desuden håndgraveret bygherrens navnetræk i murstenene. Det er dog muligt at lave mere hårfine streger med et stempel, fordi urenheder i leret presses ind i stenen.

Der er anvendt cirka 200 blødstrøgne gule sten med årstal i bladhuset i Århus. Årstalsstenene er indsat med en vilkårlig takt på gavlfacaden og facaden mod Banegårdspladsen som kopperne i det gennemgående Frederiksberg-forbandt.

Positiv
Det er også muligt at lave positive mønstre i mursten. Det er dog mere kompliceret, fordi der så skal specialfremstilles helt nye forme.

- Fremstillingen af murstenen med et negativt tryk kræver dog også en del ekstra arbejde i løbet af fremstillingsprocessen, der normalt er helt automatiseret, forklarer Jakob Rømsgaard.

- Man skal følge dem tæt i hele processen og flytte rundt på dem manuelt fra tørring og gennem ovnen og til sidst ved pakningen, så de ikke bliver blandet sammen med de almindelige sten.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden