spacer
Bibliotek og rådhus drives sammen

Atrium i rådhus overdækkes og indrettes til bibliotek

Høje-Taastrup Kommune vil flytte Høje-Tåstrup Bibliotek ind i rådhuset og i et vist omfang drive rådhus og bibliotek sammen.

Rådhusets atrium overdækkes, og den samt dele af foyeren indrettes til bibliotek. Overdækningen udføres af trekantede stålgitterspær, og mellem murkroner og tagflade sættes lodrette eller skrå vinduer i samme stil som rådhusets øvrige vinduer.
Gulvet i det egentlige biblioteksområde, gårdhaven, sænkes ca. 50 cm i forhold til foyeren for at skabe en fornemmelse af at træde ind i biblioteket.

Hovedindgangen til rådhuset vil også være indgangen til biblioteket, og ved den nuværende reception skabes der et fælles kontormiljø. Her møder borgerne personalet, som både betjener rådhuset og biblioteket. En rådhusbetjent får fast plads i dette miljø for at skabe tryghed.

Borgerservice skal bistå borgerne ved aflevering af bøger til biblioteket mellem kl. 8,30 og kl. 10. Når biblioteket holder åbent uden for rådhusets øvrige åbningstid, er det visionen, at bibliotekspersonalet skal kunne guide borgerne i digitale borgerserviceløsninger samt i kommunens og i andre offentlige portaler.

-tm



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden