spacer
Dansk generatorsalg til Irak

Forsyningen af helt basale livsfornødenheder som vand og strøm er meget ustabil i det krigshærgede Irak. Det har betydet en pæn efterspørgsel på generatorer fra det Fredericia-baserede Pramac Scandinavia, der er et datterselskab af en stor italiensk generatorproducent.
Pramac Group rangerer således som den 3. største europæiske producent og er 5. største på verdensplan.

- Vi har allerede sendt de første to ordrer af sted. Den ene var på 25 store generatorer på over 40 kvA og den anden på 300 mindre generatorer. Vi forventer at sælge yderligere 130-150 store generatorer i løbet af det næste halve år, fortæller Uffe Pedersen, adm. direktør i Pramac Scandinavia.

I dag er forsyningssituationen i Irak sådan, at strømmen er væk i 10-12 timer af gangen, og det har skabt et stort behov for alle størrelser af generatorer.
Det skønnes, at der i Irak i dag mangler mere end 10 millioner MegaWatt i strømforsyning, og at der derfor skal investeres store summer i infrastruktur – en stor del heraf vil gå til elektricitet.

Pramacs ordrer fra Irak er resultatet af et længere forløb, idet der allerede for fire år siden etableredes de første kontakter til en lokal samarbejdspartner med 35 ansatte. Det irakiske firma afsætter generatorerne i to nordlige provinser, der ikke er plaget af så store uroligheder som i de sydlige provinser.

- mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden