spacer
Ny type laminat på markedet

Laminat med en meget hygiejnisk overflade præsenteret på messen Interzum 2005

En helt ny type laminat med en yderst hygiejnisk overflade lanceres nu på det danske marked af Aalborg Træ & Finer.

Det er produktet Resopal-Hipercare, som netop er blevet præsenteret på messen Interzum 2005.

Overfladen er ifølge Aalborg Træ & Finer mikroantibakteriel, dvs. at overfladen forhindrer, at der sætter sig mikroorganismer på overfladen. Resopal-Hipercare anbefales derfor, hvor der stilles store krav til hygiejnen, f.eks. på sygehuse, operationsstuer, tandlægeklinikker, laboratorier, apoteker, levnedsmiddelindustrien samt rum med våde og fugtige omgivelser som svømmehaller, toiletter og saunaer.

Desuden anbefaler firmaet det nye produkt til steder, hvor der færdes mange mennesker og derfor er mulighed for mange bakterier, f.eks. receptioner, skranker, billetluger m.v.

Produktet findes i alle dekorer fra Resopals standardprogram – også i metal og trælook. Det biologisk virksomme stof i produktet har ifølge firmaet ingen indflydelse på laminatens farve, struktur eller glans.
-jhan





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden