spacer
Stort nybyggeri i trælast

DLH-forretningen Holten Lange Ringsted har opført ny lagerhal og nyrenoveret den udendørs lagerplads

Handlen vil fremover kunne effektiveres yderligere hos Morten Lange Ringsted, der indgår i Walter Jessen Gruppen i DLH koncernen, for der er nu blevet bygget en ny stor lagerhal, ligesom den udendørs lagerplads er nyrenoveret med ny asfalt og nye p-pladser.

Holten Langes røde trælader har sin oprindelse fra 1908 og har med diverse tilbygninger gennem tiden udgjort lagerfaciliteterne for handel med trælast og bygningsartikler for virksomheden.

Da DLH i oktober 2003 overtog Holten Lange, stod det klart, at de røde haller ikke var tidssvarende og ikke kunne bære den ønskede omsætningsfremgang, og det blev derfor vedtaget, at der skulle bygges en ny stor hal. Hallen skulle være stor nok til at kunne huse alle materialer med behov for indendørs opbevaring, ligesom den skulle være effektiv for både personale og kunder, herunder udgående transport samt afhentningsfaciliteter.

Resultatet kan nu ses, idet en 2000 kvadratmeter stor hal står færdig med 6 meter høje sider og næsten 12 meter til kip. Hertil kommer ny asfalt og nye p-pladser på den udendørs lagerplads, og her er samtidig kommet et effektivt bomsystem med portvagt.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden