spacer
Stop diæt-klynkeriet

Diæt-systemet bliver med jævnlige mellemrum kritiseret. I øjeblikket er det jyske håndværkere, der kritiseres for at få urimelige konkurrencefordele i forhold til deres københavnske kolleger med den nuværende diættakst i lønningsposen.

Det er diæterne, der gør, at jyderne kan arbejde for langt lavere løn end os, og at så mange jyske firmaer dermed kan arbejde i hovedstadsområdet, lyder det fra københavnerne.

Men den udlægning er helt forkert, lyder meldingen ikke overraskende fra Dansk Byggeri.

Diæt-systemet skal ses som en del af et gammelt veletableret princip om, at lønmodtagere skal kunne fratrække de rimelige udgifter, der er i forbindelse med lønindtjeningen. Det princip er en af forudsætningerne for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der konkurreres på lønniveauet.

Da diæterne, i følge Dansk Byggeri, giver en realistisk dækning af de faktiske udgifter, virker de ikke favoriserende, men sørger for en sund konkurrence på lønniveauet til glæde for kunderne.

Netop derfor ser københavnerne måske skævt til jyderne, som generelt går for lavere løn end københavnerne. Men her burde københavnerne vågne op, og accepterer at lønnen er en konkurrenceparameter, som man altid skal forholde sig til, mener Dansk Byggeri.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden