spacer
Nu må mureren udskifte stikkontakten

Fremover kan mureren og tømreren lovligt opsætte stikkontakter eller blandingsbatterier for kunden. Det sker når en ændring i autorisationsloven træder i kraft 1. januar 2006.
Det er arbejder inden for el- og vvs, som forbrugerne i dag må udføre i eget hjem, som andre håndværkergrupper nu også får lov til at udføre.

Målet er at gøre byggeprocessen simplere og mere effektiv.

- Lovændringen er en positiv udvikling i retning af en mere fleksibel service for de private forbrugere. Familien Hansen kan slippe for at tilkalde flere forskellige håndværkere, når de f.eks. skal have udskiftet køkkenelementer. Det giver dem både en lettelse og en besparelse, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

På el-området betyder ændringen, at håndværkerne må udskifte afbrydere og stikkontakter uden jordforbindelse for højst 250 volt samt opsætte og nedtage belysningsarmaturer. De må også ændre og reparere de såkaldte smart-house installationer.

På VVS-området må alle håndværkere fra nytår udskifte vandhaner, blandingsbatterier, håndvaske, køkkenvaske og hvidevarer som vaske- og opvaskemaskiner. Dog kun hvis der ikke bliver ændret på vand- og
afløbsinstallationerne.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden