spacer
Lavere træbeskyttelsessalg

Flügger venter fremgang på ti procent det kommende år

Træbeskyttelsessalget svigtede noget i sommeren 2004, hvilket næppe kan undre, når det regner det meste af sommeren, men Flügger glæder sig over, at i modsætning til konkurrenterne, som havde vigende salg, lykkedes koncernens strategi om at øge distributionen i Skandinavien.

Ifølge koncerndirektør Ulf Schnack har koncernen trods generelt vanskelige vilkår i 2004 haft en positiv salgsudvikling og vundet markedsandele i både malermester- og konsumentmarkedet.

Flügger har netop offentliggjort årsregnskabet, der er prydet af en mand, som lytter til et træværk, selv om det ikke siger Flügger, da koncernen for nylig fik dom for, at dansk træværk ikke må sige koncernens navn.

Nettoresultatet blev på 95,5 mio. kr. mod 94,5 mio. kr. året før, mens resultatet af den primære drift faldt fra 122,2 til 120,3 mio. kr.

Nettoomsætningen steg fra 1,11 mia. til 1,20 mia. kr.

For det kommende regnskabsår venter koncernen en fremgang i omsætningen på mindst ti procent – i andet halvår af det forgangne regnskabsår var der mersalg på 12 procent. Koncernen vil nu udvide distributionsnettet.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden