spacer


Bliv populær gør-det-selv håndværker

Med et nyt værktøjssystem er det muligt at slibe uden støv


Støv fra værktøj sviner og kan være farligt og direkte sundhedsskadeligt. Derfor har Bosch sat fokus på en minimering af støv og har med verdensnyheden Ventaro forbedret reduceringen af støv med 95 procent. Det er ifølge værktøjsproducenten mere end dobbelt så effektivt end andet værktøj.

Ventaro-systemet er helt enkelt. Det specielfremstillede værktøj tilsluttes den 1400-watt stærke 'støvsuger', hvor ventilation og vakuum driver værktøjet og opsuger puds og støv.

Med en Ventaro er det slut med at bruge tid på at fjerne støv og efterfølgende rengøring, slut med at få støv i øjnene hele tiden, slut med for meget af det farlige støv i lungerne, og desuden slut med at værktøjet roder, for Ventaro fungerer som opbevaringsboks for slange, ledning, sliber og ekstraudstyr.

Muligheden for at blive en populær gør-det-selv håndværker derhjemme er således i sigte.

Ventaro, der er i Bosch-design, fungerer desuden som kompakt værkstedsstøvsuger, der også kan pumpe madrasser, svømmebassin op, suge og tilsluttes andet værktøj.

Luft vejer intet i forhold til et elektronisk drivværk, så her er et stykke letvægtsværktøj, der giver brugeren bedre kontrol og øger stabiliteten - og som gør, at man kan holde ud at slibe i længere tid af gangen. Det er således også økonomisk at bruge systemet.

Den lille kompakte sliber, der følger med, minder lidt om et strygejern i faconen - og det er der en rigtig god grund til. For ligesom et strygejern, så kan sliberen komme ind i selv de mindste sprækker. Men samtidigt er det en stærk og effektiv maskine, der tager godt fra og sagtens kan klare store overflader.

Med velcro-låst sandpapir giver sliberen et mere effektivt resultat, da papir og maskine er langt mere stabile end andre løsninger. Netop fordi at slibningen er mere effektiv, så opnår man en økonomisk gevinst oven i købet.
-jhan






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden