spacer
Blokade slut

Polske håndværkere fik ikke gjort arbejdet færdigt på Falster

TIB og de øvrige LO-forbund er nu ved at pakke fanerne sammen for at forlade byggepladsen i Byskov på Falster, hvor der er ført blokade mod det arbejde, som polske håndværkere og firmaet Nova Bau har udført for bygherren Tom Bringsværd.

Bygherren har sendt håndværkerne hjem før tiden, og inden arbejdet er gjort færdigt. Der er et beboeligt stuehus, men nye hestestalde og folde er ikke som planlagt blevet opført.

TIB fik ikke overenskomst med Nova Bau, men er klar, hvis det polske firma skulle dukke op på en anden byggeplads.

Den lille landsby Byskov blev landskendt, da den faglige blokade blev indledt 23. maj. Selv LO-formand Hans Jensen tog en tørn som fanevagt.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden