spacer
Vækst i byggeri bag tremmer

Regeringsbeslutning har sat gang i byggeriet af fængsler

Det er kommet gang i den specielle byggeopgave at opføre boliger til dømte personer - også kaldet fænglselsbyggeri, siden VK-regeringen og Dansk Folkeparti 2. marts 2004 besluttede at udvide kapaciteten i de danske fængsler med 175 pladser.

Senest er statsfængslet i Jyderup udvidet med næsten 50 procent, så der nu er plads til 162 indsatte i stedet for de hidtige 112.

Ud over Jyderup er statsfængslerne i Renbæk (Sønderjylland) og Kragskovhede (Nordjylland) udvidet med hver 50 pladser. Derudover er der etableret en særligt sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel i København.

Det nye fængselsafsnit i Jyderup er indrettet som et åbent fængsel, hvoraf de 12 celler i den ene bygning anvendes som sikre arresthusceller. Kendetegnende for tilbygningen er en fleksibel indretning, der rummer mulighed for omdannelse til et lukket fængsel.

Fængselstilbygningen i Jyderup er opført af MT Højgaard med Alex Poulsens Arkitektkontor som arkitekt og totalrådgiver.

- nn



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden