spacer
Opkøb af trælast

Bygma fortsætter den ekspansive strategi ved at overtage Køge Trælast

Bygma-koncernen, der i regnskabsåret 2004/04 opkøbte Silkeborg Tømmerhandel og Galten Tømmerhandel, fortsætter den ekspansive strategi rettet mod organisk vækst samt opkøb af velbeliggende trælastforretninger for at øge sin markedsandel.

Bygma har netop opkøbt den familieejede Køge Trælast, der udover i Køge også har afdelinger i Haarlev, Faxe og St. Heddinge.

Køge Trælast har i dag Råd&Dåd byggecentre og Proffen, ligesom der er drive-in trælaster.

- Vi har været glade for at være i Råd&Dåd, men Bygmas koncept ligger egentlig ikke så langt fra det nuværende, så overgangen vil ikke blive så brat, selv om trælasten nu kommer ind i en kapitalkæde, siger direktør Torben Svendsen, der fortsætter i en overgangsperiode under den nye ejer.

Trælastens ejer har skullet forholde sig til, at konkurrencen bliver stadig større, og mange kæder vil gerne til Køge-området. Forretningen tjener i dag penge, men skal jo også helst gøre det om fem år, og nu kommer der langt flere muskler i bagagen, fastslår Torben Svendsen.

Køge Trælast har en omsætning på omkring 150 mio. kr.

De lokale navne bibeholdes efter ejerskiftet.

Pr. 30 september 2004 havde Bygma-koncernen 41 trælaster og byggemarkeder i Danmark.
-jhan





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden