spacer
Offentlige bygninger mere tilgængelige

Først var det turistattraktioner, der skulle være tilgængelige for alle. Nu er turen kommet til alle bygninger med offentlig adgang. Det kan være biografer, teatre, biblioteker, kirker, idrætshaller, sygehuse og lægeklinikker.
Alle sammen bygninger, hvor der dagligt kommer mange mennesker.

Den nye ordning bliver frivillig og består af et tilgængelighedsmærke, som kan tildeles de enkelte virksomheder inden for forskellige bygningskategorier.
Kravene til mærkeordningen er udsendt til høring, som blev indledt med en konference.

- Hver 5. dansker lever med en lettere eller sværere grad af funktionsnedsættelse. Derfor er det vigtigt for os, at denne mærkeordning bliver så bredt forankret som muligt, sagde direktør Charlotte Münter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på konferencen, hvor både handicapgrupper og virksomheder deltog.

Konferencen blev afholdt i Dahlerups Pakhus, der som en af de første offentligt tilgængelige bygninger allerede er registret i mærkeordningen.

Udvidelse af mærkningsordningen
Den eksisterende mærkningsordning på turismeområdet giver den handicappede mulighed for at finde oplysninger om tilgængelighed for forskellige handicapgrupper ved turismeinstitutioner. Her kan han eller hun få oplysninger om tilgængeligheden i en bygning: om der er et handicaptoilet, om der er en elevator, om der er særlige hjælpemidler.
Det er en stor hjælp, hvis man på forhånd kan se, om der i en offentlig bygning er taget højde for tilgængelighede,n inden man tager hjemmefra.

I den nye udvidede ordning er det så bygninger inden for fire kategorier, der bliver målt på tilgængeligheden. I sundhedssektoren er det f.eks. hospitaler, apoteker, klinikker. I fritidssektoren er det f.eks. biblioteker, biografer, sports- og idrætsanlæg. Blandt religiøse bygninger og anlæg er det f.eks. kirker, synagoger, moskéer og kirkegårde, og i kategorien administrative bygninger er det f.eks. rådhuse og offentlige forvaltninger.

Skal kunne betale sig
Den nye mærkeordning er frivillig for virksomhederne bag bygningerne.

- Vi skal huske på, at hensynet til de enkelte handicapgrupper skal veje tungt, men det skal samtidig være realistisk. I den ideelle verden var der i alt byggeri, nyt som gammelt, taget hensyn til alles behov, siger Torben Kaas fra hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation Horesta.

- Vores erfaring er, at tilgængelighed skal kunne betale sig for den virksomhed, der vælger at indgå i mærkeordningen – ellers har det ingen interesse, siger Torben Kaas.
Til gengæld kan bestræbelserne bag mærkningsordningen have positive effekter også for andre end de handicappede.

- I Zoologisk have i København, som har opnået tilgængelighedsmærket, oplever vi, at hensynet til vores medmennesker med funktionsnedsættelse ikke kun gavner de handicappede – men også f.eks. de ældre, der er i stor stil besøger os med deres børnebørn, fortæller anlægschef Jesper Myhr, fra Københavns ZOO.

Den frivillige mærkningsordning følges op af en pulje på 5 mio. kr. til udvikling af såkaldte tilgængelighedsløsninger i det eksisterende byggeri. Projekter kan søge om tilskud indenfor tre områder: udvikling af konkrete tilgængelighedsløsninger, metoder til sikring af tilgængelighed og undervisning i tilgængelighed i folkeskolen.

-mir



 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden