spacer
Fiasko for byggevarepriser.dk

Stop for prisportalen Byggevarepriser.dk, som Krak etablerede med økonomisk støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

Det er nu slut med internetportalen byggevarepriser.dk, som er blevet finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen med Krak som operatør.

Styrelsen oprettede prisportalen i et forsøg på at gøre dansk byggeri billigere, da det er styrelsens opfattelse, at danske byggevarepriser er for dyre.

På portalen ønskede styrelsen, at der skulle opnås større gennemskuelighed på priserne for byggevarer ved, at byggevareforhandlerne lagde deres priser ind på portalen. Priserne skulle dermed blive presset ned.

Efter godt halvandet års drift må Erhvervs- og Byggestyrelsen erkende, at portalen er en fiasko, da langt hovedparten af byggeforhandlerne boykotter den og altså ikke lægger deres priser for byggevarer ind på prisportalen. Det gælder bl.a. alle de store kæder.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ellers afsat seks millioner kr. over tre år til opstarten af prisportalen, hvor det var meningen, at den efter de tre år skulle finansiere sig selv.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil fortsat sammen med Konkurrencestyrelsen følge udviklingen og vurdere, om det med andre tiltag er muligt at få byggevarepriserne gjort lavere.
-jhan











 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden