spacer
Klar til yderligere vækst

Icopal fortsætter opkøbssporet ved at overtage hollandsk tagmembran-virksomhed

Der er gjort klar til yderligere vækst, og et strategisk hul i Europa er blevet lukket, efter at den store tagentreprenørvirksomhed Icopal har købt tagmembran- og bygningsentreprenøraktiviteterne i hollandske ESHA, der har domicil i Groningen og har en omsætning på ca. 350 mio. kr.

Icopal fortsætter således i opkøbssporet. Koncernen har i de seneste 12 måneder opkøbt i alt syv virksomheder med en total omsætning på ca. 150 mio. kr.

ESHA er markedsførende inden for bitumembaserede tagmembraner og emulsioner til vejanlæg og broer.

Opkøbet omfatter ligeledes en markedsførende tagentreprenørforretning i den nordlige del af Holland.

ESHA bliver ifølge koncerndirektør Johan Kühl, Icopal, udgangspunkt for yderligere vækst i Holland, ligesom virksomheden bibringer Icopal værdifuld teknologi indenfor blandt andet APP. Det forventes, at Icopal kan udvide salget af APP membraner og andre specielle varer produceret i Holland til nuværende kunder i andre lande.

- Icopals indkøbsstrategi er foruden at konsolidere den markedsledende position i Europa at udvide sortimentet af produkter og serviceydelser, som tilbydes kunder i de enkelte lande som en pålidelig og innovativ partner, oplyser Johan Kühl.

I Polen har Icopal 23. februar opkøbt virksomheden Bitumex, som producerer bitumembaserede flydende produkter, og Icopal er efter dette opkøb blevet den næststørste leverandør af flydende fugtisoleringsprodukter på det polske marked. I Norge er inden for tag og facader opkøbt fire metalentreprenørvirksomheder, hvorved Icopal er blevet førende indenfor dette voksende under Icopal Metall navnet.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden