spacer
Dårligt arbejdsmiljø hos malere

Arbejdstilsynet vil øge fokus på faggruppen.


Alt for mange af landets omkring 10.000 malere befinder sig hver dag i et dårligt arbejdsmiljø med tidspres, dårlig ergonomi og omgivet af sundhedsfarlig kemi. Det mener Arbejdstilsynet (AT), der nu vil øge opmærksomheden på denne gruppe.

AT reagerer efter en større indsats på området, der viste, at arbejdsmiljøet har det værre hos malerne end hos de fleste andre faggrupper.

AT oplyser, at to tredjedele af de virksomheder, der blev niveauplaceret, blev placeret på niveau tre, mens gennemsnittet på landsplan er, at en tredjedel af virksomhederne er niveau tre-virksomheder.
Malergruppen er blandt andet præget af et højt sygefravær.

De væsentligste arbejdsmiljøproblemer, der ifølge AT ligger til grund for udpegningen af jobgruppen, er dårlig ergonomi, ulykker, omgang med farlige kemiske stoffer og psykiske belastninger grundet blandt andet tidspres.
-ls.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden