spacer
Rekordoverskud til COWI

Godt 90,8 mio. kr. kunne COWI notere som overskud af den primære drift efter indsatsen i 2004. Det er knap tre gange så stort som i 2003, hvor det var 32,9 mio. kr. Omsætningen var på 2.594 mio. kr., hvilket var på niveau med året før, og dermed løftede COWI overskudsgraden i virksomheden fra 1,3 procent til 3,5 for 2004.

- Det er et skridt mod vores mål om en overskudsgrad på 5-6 pct. Samtidigt er det tilfredsstillende, at vi i perioden har kunnet forbedre det frie cashflow til 129 mio. kr. Det økonomiske råderum vil give os mulighed for at investere i forretningsudvikling, siger Klaus H. Ostenfeld og varsler vækst for koncernen i 2005 både i form af organisk vækst samt nye etableringer gennem opkøb i bl.a. Central- og Østeuropa og Kina.

COWI oplyser, at man i Danmark har haft fremgang inden for natur og miljø, forsyning, energi og geografiske informationssystemer samtidig har man fastholdt markedsandelen inden for byggeområdet.
Virksomheden henter 60 procent af sin omsætning internationalt og her er der fremgang inden for veje, vandbygning, tunneler, lufthavne og broer, samt inden for industri og natur- og miljørådgivning.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden