spacer
Opblødning af krav til træemballage

USA har fået EU til at slække på krav til importeret træemballage - udsætter krav om afbarkning, hvilket skaber kritik.

Af Lars Solberg


Fra i dag den 1. marts var det meningen, at de nye strenge regler for træemballage, der kommer ind i EU fra ikke EU-lande, skulle træde i kraft. Men i går lykkedes det USA at få de europæiske fødevare- og landbrugsministre til at slække på kravene.

De aftalte regler betød, at al træemballage fra ikke EU-lande skulle være afbarket og enten gasset eller varmebehandlet. Afbarkningskravet er nu blevet udskudt et år.

Meningen med restriktionerne var at eliminere muligheden for indførsel af ukendte svampe og skadedyr. Især frygter europæerne indførsel af rundormen ”fyrrevednematoden”, der uden, at det er muligt at gøre noget, kan slå nåletræer ihjel – først visner de, og derefter dør de.

Ormen stammer fra USA og Kina, hvor den trives i et naturligt kredsløb. Det kan ikke lade sig gøre i Europa, hvor den vil æde sunde træer, uden at der er bekæmpelsesmuligheder.

Aftalen om de skærpede EU-regler medførte, at USA beklagede sig, over at det ikke kunne nå at omstille sig. Men også lande som Kina, Canada og Mexico har brokket sig.

Tilsyneladende gav det pote.
EU meddeler nu ifølge Plantedirektoratet, at træemballage ikke behøver at være afbarket i første omgang i det næste årstid.

Akademisk medarbejder hos Plantedirektoratet, Brian Larsen, understreger, at det kun er barkdelen af regelpakken, der bliver ændret.

- Træemballage skal efter de nye regler enten være trykimprægneret, varmebehandlet eller gasset, når det kommer fra tredjelande. Men det behøver så ikke være afbarket. Der har været megen videnskabelig diskussion om, det er nødvendigt at afbarke træemballagen for helt at fjerne risikoen for skadedyr, men åbenbart må EU havde vurderet, at beskyttelsesniveauet ikke sænkes væsentligt, når det ikke afbarkes, siger Brian Larsen.

På det område er der dog stor uenighed.
En af de skarpeste kritikere af ændringen er Dansk Erhvervsgartnerforening, som frygter, at skadedyr og svampe alligevel overlever i barken og kommer ind i landet, hvilket ifølge organisationen kan medføre store problemer for planter og træer.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden