spacer
Flydende betonscene i Københavns Havn

En stål- og betonkonstruktion på vand skal fungere som teater-, koncert- og eventscene.


Til sommer får Københavns Havn en ganske særlig attraktion, Havnescenen, der er en flydende scene, hvorfra der skal spilles teater, musik og være forskellige events. Scenen bliver mobil, så den kan skifte plads i havnen alt efter, hvad der er på programmet, og hvem og hvor mange, der skal se det.

Bag projektet står Fonden Havnescenen, der er er en selvejende institution med opgaven at øge Københavns Havns rekreative potentiale. Nykredit, der har domicil ved Langebro, har bidraget med 10 mio. kr. til projektet.

Havnescenen bliver en konstruktion i stål og beton med 315 kvadratmeter scene oven vande samt toilet- og omklædningsfaciliteter gemt under havoverfladen.

Både private virksomheder, kulturinstitutioner og organisationer kan leje sig ind til forskellige arrangementer.

Det er arkitekterne Susse Fischer og Christian Bjørn, der har tegnet scenen.
Forventet åbningsdag bliver 3. juni.
-ls.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden