spacer
Det ruller derudaf

Enormt træforbrug for at fremstille toiletpapir til kineserne – nu forsøges andre råvarer anvendt

Producenter af toiletpapir har gyldne tider i Kina, idet stadig flere kinesere er begyndt at tørre sig med papir, og det er som bekendt verdens befolkningsmæssigt største land, så afsætningsmulighederne for toiletpapir er enorme, hvis tendensen med i stigende grad at tørre sig med papir fortsætter.

Det er naturligvis godt for papirindustrien, men knap så godt for skovbestanden.

Wang Yueqin fra Shanghais papirhandelsforbund oplyser til avisen China Daily, at de 140.000 ton toiletpapir, som benyttes om året i Shanghai, der er Kinas største by med omkring 16,7 mio. indbyggere, modsvarer 80.000 ton papirmasse – eller 300.000 ton træ. Og det er altså alene i Shanghai.

Det er på tide at forsøge at finde frem til andre råvarer, som kan anvendes, mener Wang og fremhæver, at en fabrik i Jiangsu er begyndt at fremstille toiletpapir af halm, og at det i Guangxi er lykkedes at producere hygiejneprodukt af sukkerrør.
-jhan






 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden