spacer
Butikskoncept landsdækkende

Efter en testperiode vil Stark og Hilti udvide samarbejdet omkring 'One stop shopping'

I 2004 testede Stark i samarbejde med Hilti et koncept kaldt Proshop med 'One stop shopping' i fire byggematerialeforretninger, og testperioden har vist, at det er det helt rigtige koncept, så en ny aftale er blevet underskrevet mellem Stark og Hilti. Det betyder, at der bliver oprettet yderligere en række Proshops, så konceptet bliver landsdækkende.

Konceptet går ud på at tilbyde kunderne et udvidet sortiment af kvalitetsprodukter inden for elværktøj og befæstigelse til professionelle i byggeindustrien.

- Kunderne ønsker at finde alle kvalitetsprodukter ét sted. Det letter og sparer tid og dermed penge. 'One stop shopping' er med til at gøre håndværkerne mere effektive, fordi de hos Stark kan klare alle deres indkøb, siger direktør Lars Hansen, Stark.

Hidtil har der været Proshops i henholdsvis Stark FK Byggematerialer i Odense, Stark Superbyg Vejle, Stark Brdr. Bendtzen i Aalborg og Stark Stjernholm/Kalkværket i Horsens, og planen er, at der skal oprettes yderligere 10-12 Proshops.

- For Hilti betyder samarbejdet adgang til alle professionelle kunder gennem Starks stærke position, og for Stark betyder det en styrket position som den virksomhed, der kan tilbyde det bedste og mest professionelle sortiment og hermed hjælpe kunderne til øget effektivitet, udtaler Lars Hansen.
-jhan




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden