spacer
Trælastkoncern fik rekordoverskud

Større overskud og bedre omsætning for Bygma.


Det seneste regnskabsår har været rigtig godt for Bygma-koncernen, der har 41 trælaster og byggemarkeder i Danmark.
Koncernen opnåede i 2003/4 det hidtil bedste resultat med 137 mio. kr før fratræk af skat og ekstraordinære udgifter. Det er en fremgang på 41 procent i forhold til året før, hvor resultatet endte på 97 mio. kr.

Bygmas omsætning steg med 11 procent i forhold til året før – en stigning på 308 mio. kr til en samlet omsætning på 3,1 mia. kr. Det skyldtes blandt andet opkøb af to nye trælaster - Silkeborg Tømmerhandel og Galten Tømmerhandel.
Bygma-koncernen oplyser, at dens egenkapital pr. 30. september 2004 var på 727 mio. kr.

Firmaet forventer yderligere ekspansion i næste regnskabsår blandt andet grundet stigende byggeaktivitet.
-ls.





 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden