spacer
En tømrer på Tinge

Den lokale tømremester Kurt Kirkegaard har tilsyneladende et rigtigt godt ry blandt sine bysbørn. Han var opstillet i Grindstedkredsen i Ribe Amt, hvor han afløste han den tidligere folketingsmand, afdøde Ivar Hansen som Venstres spidskandidat, og han gjorde ikke forventningerne til skamme.

Partiet havde nemlig set helt rigtigt ved at satse på den lokale tømrermester, for han var den suverænt største stemmesluger i kredsen. Grindstedborgerne gav ham hele 6.107 personlige stemmer, hvilket var 2/3 mere end den næstbedste, socialdemokraten Troels Ravn.
I hele Ribe amt fik Kirkegaard sammenlagt 7.568 personlige stemmer, og med listestemmerne lagt oveni endte han på de godt 13.000 stemmer - og et folketingssæde.

Valgsejren må siges at være resultatet af en mangeårig tilstedeværelse i lokalområdet. Kurt Kirkegaard har drevet tømrervirksomhed i 25 år og har siden 1987 haft til huse på den nuværende adresse i Krogager ved Grindsted. I dag er der 40 medarbejdere i Kurt Kirkegaard A/S.

Foruden det landspolitiske engagement er Kurt Kirkegaard også erhvervspolitisk aktiv som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Byggeri, der repræsenterer knap 6.000 bygge- og anlægsvirksomheder. Han er desuden næstformand i Dansk Byggeris amtsbestyrelse i Ribe amt.

- mir




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden