spacer
Logistiktanker bag hver kvadratmeter

Netauktionsfirmaet Lauritz.com har bygget filiallokaler i Næstved med udgangspunkt i effektivt vareflow.

Af Lars Solberg


Hver eneste dag modtager og sælger netauktionsfirmaet Lauritz.com i Næstved mellem 60 og 80 genstande - fra fine lysekroner og skrøbelige akvareller til tunge victorianske skænke og gamle veteranbiler.

Det betyder en evig flytten rundt på genstande, der skal modtages, vurderes, registreres, varemærkes, fotograferes, udstilles og endelig afhentes eller sendes. Det kan lyde som et langt logistisk mareridt med indlagte koleriske udbrud, ømme tæer og knust porcelæn, men sådan er det ikke.

De nyopførte lokaler i Næstved er bygget efter en logistisk plan, der har givet et lettere og mere effektivt flow hos auktionsfirmaet. Og det er bestemt ikke tilfældigt, fortæller filialdirektør Susanne Hovmand.

- Et bedre vareflow var den primære grund til, at vi overhovedet besluttede at opføre helt ny lokaler. Så god logistik har i hele planlægningsprocessen været noget af det første, vi tog hensyn til. Indretningen af huset skulle gøre, at varerne kom hurtigt rundt i huset - uden blokeringer undervejs. Vi ønskede et naturligt effektivt flow. Og det har vi fået, siger filialdirektøren, der sammen med Erik Bring Larsen ejer Lauritz.com-filialen i Næstved og Roskilde plus et indleveringscenter på Bornholm.




 
Nyhedsarkiv
Navne/Aktiviteter
Organisationer
Kontakt redaktion
mesterguiden